Smag & Slægt søger ny restaurantchef!​

Har du bred erfaring inden for tjenerfaget og kendskab til vin, så er det dig vi mangler på vores hold. Vi søger en lederprofil, som kan og vil gå forrest i restauranten.

Hvem er Smag & Slægt?

Smag & Slægt er navnet på koncernen bag Restaurant Martino, Den Lille Kro, Restaurant ANKER og Restaurant NorR i Aarhus, samt Restaurant MAST i Middelfart. Alle fem restauranter drives af Smag & Slægt, med høj faglig stolthed og god servicestil. Vi tror på, at glade medarbejdere skaber de bedste oplevelser for vores gæster. Vi skaber rammerne til arbejdsglæden gennem et stærkt sammenhold, hvor vi glæder os hver dag til at møde på arbejde.

At drive en restaurant er ikke bare et arbejde, men derimod en passion og en drøm. Vi mener, at vi følger vores drøm hver dag.At udleve en drøm som denne, er ikke muligt uden at have gode medarbejdere, og vi mener selv, at vi er så heldige, at vi har de bedste af slagsen. Som virksomhed lægger vi stor vægt på trivsel og gode forhold – da helhedsoplevelsen og servicestilen i den forbindelse bliver ensartet, hver gang man besøger en af vores restauranter. Vi bestræber os på, at Smag & Slægt skal være et solidt varetegn for en unik oplevelse med mere smag – hvad enten konceptet er dansk, nordisk, italiensk eller fransk.

Hvem er du?

  • Du brænder for tjenerfaget og har en naturlig interesse inden for vin og den gastronomiske verden
  • Du er en teamplayer
  • Du har et stærkt service-gen.
  • Du er løsningsorienteret og viljestærk
  • Du har flair for planlægning, organisering og er punktlig
  • Du går forrest og tager ansvar

Hvad tilbyder vi?

  • Rammerne til personlig udvikling
  • Et sundt arbejdsmiljø
  • Et stærkt sammenhold
  • Attraktive personalegoder & arrangementer
  • Løn efter kvalifikationer og overenskomst
  • Pensionsordning
  • Sundhedsordning
  • Vagtplan, der udarbejdes imellem dig og ledelsen

Lyder ovenstående som noget for dig og er du vores nye restaurantchef?

Så tøv ikke med at sende en ansøgning og CV til Martin Schultz på martin@meresmag.dk
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til Martin på +45 21496077.

Vi glæder os til at hører fra dig, så vi kan fortælle meget mere om, hvem vi er, og hvad vi kan gøre for dig.
Samtaler vil blive afholdt løbende – til den rigtige kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!